"Gødvad Sogns Histore", s. 181-182.
Den 31. marts 1760 indstævnede Anders Andersen Foged på sin datters, Anne Marie Andersdatters, vegne Maren Nielsdatter for nogle ærerørige beskyldninger, hun har fremsat mod Anne Marie.
Han hævder, at Anne Marie var ganske uskyldig i det, hun beskyldes for.
Der er indstævnet mange vidner fra Gødvad, og Anders Foged indleder med at spørge, om Maren Nielsdatter vil afgøre sagen i mindelighed, hvortil hun svarede nej.
Første vidne var Anne Kirstine Povelsdatter, der sagde, at hun ikke kunne benægte, at hun havde hørt Maren Nielsdatter beskylde Anne Marie for at have stjålet et brød fra sin madfader Niels Bertelsen og bagefter afhændet det til Maren Mortensdatter.
Maren Nielsdatter blev spurgt, om hun havde nogle spørgsmål at stille dette vidne, hvortil hun svarede nej uden iøvrigt at sige noget imod det, vidnet havde fremført. Vidnet aflagde da ed og blev dimitteret fra retten.
Dernæst fremstod tre vidner samtidig. Det var Lisbeth Christensdatter, Søren Boje ‎(Bodder)‎ og hustru, Else Sørensdatter Boje, der alle enstemmigt og med samme ed vidnede, at for en fjorten dages tid siden kom Maren Nielsdatter ind i Søren Bojes hus, hvor vidnerne var samlet. Da hørte de, at Maren Nielsdatter sagde, at Kirsten Grav i Gødvad spurgte hende, om hun havde hørt til det brød, som var blevet borte for Niels Bertelsen i Gødvad, og da Kirsten Grav havde sagt disse ord, sagde Maren Nielsdatter, at det vedkom ikke hende, om det var blevet borte eller ikke.
Derpå spurgte vidnerne Maren Nielsdatter om, hvad det var for et brød, som skulle være bortkommen fra Niels Bertelsen, og som hans pige, Anne Marie Andersdatter, skulle have taget og solgt til Christen Larsen hustru, Maren Mortensdatter. Det var et brød, der vejede 26-28 mark ‎(13-14 pund)‎.
Ingen af parterne ville tilspørge disse tre vidner, og Maren Nielsdatter tilstod, at deres vidneudsagn var rigtigt. De aflagde deres ed og blev dimitteret.
Dernæst fremkom Christen Høyeriis og Anders Laursen af Gødvad for at vidne. De forklarede, at de havde været hos Maren Nielsdatter og spurgt, om hun ville tilstå at have beskyldt Anne Marie for at have frastjålet Niels Bertelsen i Gødvad et brød, hvortil hun svarede, at hun havde ikke beskyldt hende derfor, men hun havde hørt det og skulle nok opgive sin "Sagnsmand".
Dernæst gik de til Maren Mortensdatter for at spørge, om hun havde fået et brød af Anne Marie, hvilket Maren Mortensdatter ved ed benægtede, og hun var til stede i retten og tilbød ved lovens ed at bekræfte, at hun ikke havde fået noget brød af Anne Marie, heller ikke købt og langt mindre fået det tilbudt.
Vidnerne havde været hos de to kvinder efter Anders Fogeds begæring.
Ingen ønskede at spørge dem om noget, hvorfor de aflagde deres ed.
Retten gav Maren Mortensdatter lov til at aflægge ed, og da de sidste vidner ikke var mødt, udsattes sagen i 14 dage og blev genoptaget den 14. april.
Da var Maren Nielsdatter ikke mødt, og Anders Foged krævede sagen optaget til dom og nedlagde påstand om, att Anne Marie blev frifundet for de mod hende rettede beskyldninger, og at Maren Nielsdatter straffes med mulkt og betaler sagens omkostninger.
Dommen falder den 2. juni. Anne Marie frikendends. Beskyldningerne kendes døde og magtesløse, og Maren Nielsdatter må betale to rigsdaler til justitskassen, to rdlr. til herredskassen og to rdlr. 4 mark i sagsomkostninger.

Vester Kejlstrup gods Skifteprotokol 1755-1791 G 238-1
74 Kirsten Andersdatter i Kærsgård. 19.6.1784, fol.183.
E: Christen Villumsen.
A: Bror Niels Andersen, død.
2B: Hans, Anne Cathrine g.m. Andreas Jørgensen i Hårup
Bror Anders Andersen, død.
6B: Peder i Balle, Anders, Christen, Niels, Karen g.m. Peder Alling i Kærsgård Mølle, Christiane i Brabrand.
Halvbror Anders Nielsen, død.
5B: Karen, Anne g.m. Hans Villumsen i Gødvad, Maren, var g.m. Søren Jensen i Viborg, der er rømt, Margrethe g.m. Søren Smed i Århus, Anne Marie.

Navnet Foged figurerer flere gange i bogen "Gødvads Sogns Historie" af H C Boje, men over en 100 års periode, så det samme navn kan dække over/gælde flere personer.
Noget der vanskeliggør søgeprocessen er, at man i flæng bruger Foged-navnet og de egentlige patronymer som fx Andersen, og var der fx to samtidige Anders Andersen i Gødvad, hvoraf den ene indimellem blev kaldt Anders Foged?

Mht. den brændte KB, så blev der dog fundet nogle løse ark vedr. dåb/fødsler i Gødvad for perioden 1742-1790, og de er efterfølgende blevet skrevet ind i Balle-Gødvad KB. I denne periode var der to mænd, Anders Foged og Niels Foged, som fik en masse børn, og var faddere til hinandens- plus mange andres børn i sognet. Jeg gætter på, at de var brødre, og at de også hed Andersen. Og jeg antager, at Ander Foged var min 4 x tipoldefar - far til Peder Andersen Foged. Niels Foged blev muligvis også kaldt for Niels Ladefoged?

Fæstebøndernes kår var små, og de har haft en lang arbejdsdag. Afvekslinger i tilværelsen har der næppe været mange af. De tre almindeligste har vel været kirkegangen om søndagen, brændevinen og de mange retssager, så det er vel kun naturligt, at man i et sådant lille indelukket samfund, som en landsby jo faktisk var, kom til at interessere sig lidt for meget for, hvad andre i landsbyen foretog sig. Man har snakket så meget om hinanden, at det undertiden har ført til landsbysladder eller virkelige retssager.

Jeg antager derfor at aktuelle Anders Foged var søn af en endnu ældre Anders Foged. Og at hans "rigtige" efternavn var Andersen. For i skiftet efter hans søster kaldes han Anders Andersen.

s. 49. nævnes en Anders Foged, som i 1706 kan huske 30 år tilbage, så mon ikke han er født i perioden 1666-1676? Så han er formentlig ikke far til Peder Andersen Foged - men måske hans farfar eller oldefar.
s. 50. I 1681 nævnes en Anders Foged fra Gødvad i forbindelse med en sag om opstilling af nogle kulmiler på Den Forbrudte lod.
s. 181, I 1760 indstævner Ander Foged en sag på sin datter Anne Marie Andersdatters vegne.

Hun kan have heddet Kirsten?
For da datteren Karen får en datter i 1760 får hun navnet "Kirsten", og det var skik og brug at opkalde første fødte datter efter mormor, den næste efter farmor. Men omvendt, hvis farmor var død, på navngivningstidspunktet.

«u»Anders«/u», som jeg antager, var far til Peder Foged Andersen, p.g.a. datidens navngivningsmåde, fik følgende børn: ‎(Hvem moderen var, nævnes der ikke noget om, men det er Anders Fogeds hustru, som bærer Peder Andersen Fogeds førstefødte ved dåben i 1770)‎.

1734«tab»«tab»Karen «tab»
Hun er ikke fundet i den liste for 1742-1790, der er skrevet ind i KB, og da Peder blev født i 1741, antager jeg, at hun må være født før. Ved FT 1787 var hun 53. Hun arver sin faster i 1784, og var med ved FT 1787, så hun må være død senere. Hun var gift med fæstemøller af Kiersgaard Mølle Peder Alling eller Olesen, Balle sogn.

1741«tab»«tab»Peder«tab»
Ikke nævnt i KB, men er til gengæld den person, som er min direkte forfader, og om hele denne gren af min slægtsforskning er bygget op omkring. Så yderliger beskrivelse om hans liv udelades her.

1747«tab»«tab»Anna «tab»
båret v. dåben af:«tab»Karen Hansdatter. faddere: Niels Foged, Anders Larsen og Anders Jensen. Hun arver ikke fasteren i 1784, så hun må være død forinden. Hun har sandsynligvis ikke været gift og har ikke fået nogen børn, for der er ikke noget arvelod der går videre.

1749«tab»«tab»Christiane«tab»«tab»
båret v. dåben af:«tab»Mad. Ostenfeld Nørholm ‎[præstens enke?]‎. faddere: Niels Foged og Hans Pedersen. Hun arver sin faster i 1784, og bor da i Brabrand, Århus amt. Ved FT 1887 er hun fundet som ugift inderste, der lever af at væve hos bonde og gårdbeboer Mogens Nielsen i Brabrand by, Brabrand sogn, Hasle hrd., Århus amt.

1752«tab»«tab»Anders «tab»
båret v. dåben af: Ch. Pedersens ‎[?]‎ hustru. faddere: «tab»Niels Foged, Poul Bording og Poul Pedersen.

1754«tab»«tab»Christen «tab»
båret v. dåben af: Karen Andersdatter af Kjersgaard Mølle. faddere: Niels Foged, Anders Andersen og Chresten Jensen.

1757«tab»«tab»Niels«tab»
båret v. dåben af: Maria Lauridsdatter af Resendal. faddere: Johan Andersen, Niels Boder og Anders Mortensen.

1760«tab»«tab»Nelli el. Niels
båret v. dåben af: Karen Andersdatter af Kjersgaard Mølle. faddere: Hans Villumsen, Niels Boder og Anders Sund.

Der har muligvis også været en datter, der hed Anne Marie, se noten "indstævning for retten" 31-3-1760. Men hvad der blev af hendes vides ikke.

Anders og Niels havde tillige en søster, Kirsten Andersdatter i Kærsgaard, som var gift med Christen Villumsen. Iht. Vester Kejlstrup Gods Skifteprotoklol døde hun 1784 - barnløs, for udover ægtefællen var det hendes helbrødre, Niels Andersen og Anders Andersen, samt en halvbror, Anders Nielsen, der arvede - eller mere korrekt, deres børn, for de var alle døde før 1784. Om hendes halvbror Anders Nielsen også var en halvbror til Niels og Anders vides ikke ‎[endnu]‎! Hendes mand Christen eller Kresten Willumsen fæstede Kjærsgård mølle i 1756 ‎(LaV (G 236-1)‎). www.tagmaler.dk. Der var tale om et arvefæste, idet hans far af samme navn, havde været fæstemøller på Møllen før ham. Hans søster var Maren Willumsdatter ‎(1704-1794)‎, hun var gift med Søren Nielsen ‎(Hvol)‎ ‎(ca. 1710-1786)‎ i Balle.

I 1768 overgik fæstet til Peder Olesen eller Alling, og den tidl. møller Christen Willumsen boede på aftægt ‎(LaV(G236-1)‎). www.tagmaler.dk

De af Anders Andersen Fogeds børn, der arvede fasteren i 1784, var:
Peder i Balle, Anders, Christen, Niels, Karen g.m. Peder Alling i Kærsgård Mølle, Christiane i Brabrand.

Dvs., at det var hans datter, Karen, der var gift med den nye fæstemøller af Kjærsgård Mølle - den samme Mølle, hvor hans søster havde været møllerkone.

Flere af fadderne er nævnt i en eller anden sammenhæng i Gødvad sogns historie.



«tab»

Sønnen Peder Andersen Fogeds ældste søn, Jens, født i 1773, bliver ikke opkaldt efter ham, men sandsynligvis efter sin morfar. Heraf kan udledes, at han sandsynlivis var i live i 1773, idet datidens navngivningsskik var således: 1. fødte søn blev normalt opkaldt efter farfar, 2. fødte søn blev opkaldt efter morfar. Men var morfar død og farfar i live, blev der byttet om på navngivningsrækkefølgen.