Den ældste kirkebog for Gødvad og Balle er brændt, og oplysningerne derfor gået tabt. Men der blev fundet nogle løse dåbsnotater vedr. Gødvad for perioden 1742-1790. Disse er blevet indført i Balle KB der dækker perioden 1790-1813, og derfor er det muligt at finde lidt omkring Jens Pedersens dåb.

Døbt Almindelig Bededag ‎(et andet udtryk for Store Bededag)‎ 1773.
Hvilket i 1773 var den 7. maj.
Jens.
Peder Andersen Fogeds barn.
Båren af Jens Ellings hustru i Nisset.
Faddere: Chr. Nielsen, Anders Larsen og Søren Christensen.

Hvornår han blev født, nævnes ikke, men det har sandsynligvis været kort tid før dåben, da man døbte børnene hurtigt efter fødslen dengang.

Jens Ellings hustru må have været Anne Rasmusdatter ‎(f. ca. 1745)‎ iht FT 1787 eller Johanne Rasmusdatter ‎(f. ca. 1747)‎ iht FT 1801.
Jens Elling var sandsynligvis i familie med enten hans far Peder Andersen Foged eller han mor Johanne Jensdatter.

Det var formodentlig hans søn Jens Jensen Elling, der blev viet 28.11.1819 med Maren Erichsdatter ‎(hendes 2. eller 3. ægteskab)‎ i Balle kirke. Maren Erichsdatter blev i sit første ægteskab mor til bl.a. Kirsten og Anne Nielsdatter, som begge senere blev gift med Jens Pedersens søn, Peder Jensen.

Med undtagelse af de første år, hvor familien boede i Gødvad, så tyder det på, at Jens Pedersen hele sit liv boede på samme ejendom i Balle - nemlig gården Ballelund. Efter faderens "fallit" i Gødvad 1783 flyttede familien til Balle, hvor faderen Peder Andersen Foged fæstede gården, og sønnen Jens boede her både som barn og. Samme år ‎(måske før)‎ Jens blev gift med Maren i 1804, købte han faderens fæstegård til selveje, og på sine "gamle dage" solgte han den til sin søn Rasmus, men blev selv boende på aftægt indtil sin død.

I henhold til VLKs indsamlede materiale til ejendomshistorien vedr. "Balle Kirkevej 79", så var det gården "Ballelund", det drejede sig om. Jeg er lidt usikker på, om han allerede fra starten købte hele gården til selveje, eller om han startede delvis som fæster og købte resten af gården bid for bid, for der er flere adkomster på ejendommen:

Skøde fra Hastrup Vester Kejlstrup til Jens Pedersen af 26.10.1803
«tab»Læst 30.6.1804 pris 900 Rbd. matr. nr. 6a-04
Skøde til Jens Pedersen på en toft fra Balle til Lille Balle fra Jens Sørensen
«tab»Læst 1.4.1814 pris 50 Rbd.
Tiendeskøde til Jens Pedersen fra Albert Stabell af 28.11.1815
«tab»Læst 22.6.1816 pris 840 Rbd. 2 Td. 2 Skp. 1 Fdk.

Noget tyder på, at han købte den lidt ad gangen til selveje. Hvordan han finansierede det første køb, vides ikke. Måske hjalp "svigerfar" lidt til, for det er mit ‎(udokumenterede)‎ indtryk, at denne sad ret godt i det. Men i henholdsvis 1813 og 1830 blev der optaget et obligationslån på henholdsvis 250 Rbd ‎(læst 25.1.1813)‎ og 150 Rbd ‎(læst 25.10.1830)‎.

Gården var en af de gamle gårde fra før 1661, som undgik branden 14.5.1790 i Gl. Balle by, hvor 6 gårde, smedjen og skolen brændte. I materialet fra VLK vedr. Branden i 1790, hvor Peder Andersen Foged, er indkaldt som vidne, anvendes navnet Ballelund. Gården lå indtil 1872/79 i Gl. Balle by, men blev flyttet til placeringen på Balle Kirkevej 79 efter en lynbrand. Ved aftægtskontrakten af 11.6.1866 står der under pkt. 1. Skulle gårdens nuværende bygninger blive flyttet ud på marken... Det vil sige, på Jens Pedersens tid lå gårdens bygninger i selve Balle by. I 1890 skulle den angiveligt have heddet "Tvillingkjærgaard" - og senere "Ballelund".

Gården er omtalt i "Vort sogns historie", som findes indscannet på nettet i en meget ringe kvalitet. Man kan studere siden på: «u»­http­://­www­.­vortsognshistorie­.­dk­/­search­.­aspx­?­fritekst­=­Ballelund­&­fornavn­=&­efternavn­=&­sogn­=­Balle­&­showfields­=­1­«/­u­»
Engang kunne man på KMS, sammenligne kort før og nu og søge på adresser. Nu kan jeg ‎(2017)‎ ikke længere finde siden, og de gamle links fungerer ikke mere. Hvis du begynder at "lege" på egen hånd. Så var bygningernes oprindelige placering på det, der i dag svarer til Balle Kirkevej 15. Efter udflytningen var placeringen Balle Kirkevej 78.

I forbindelse med at gården blev brandforsikret 2.4.1869 beskrives den som bestående af fire bygninger:
bygning A et stuehus på 10 fag
bygning B en lade og stald på 18 fag
bygning C et hus på 13 fag
bygning D et hus, hvis størrelse ikke er angivet.

Gården var altså blevet brandforsikret, før den brændte i 1872.

Hvor stor og hvorledes besætningen var sammensat på Jens Pedersens tid vides ikke, men i 1891, da gården ikke længere var i slægtens eje, bestod besætningen af 8 køer, 4 ungkreaturer og 2 heste.

I 1924 havde gården et areal på 40 tdr. land, men inden da var der allerede blevet udstykket/frastykket jord, så den må oprindeligt have været større. Hvor stor er imidlertid vanskeligt at sige, for tidligere anvendtes hartkorn ‎(det vil sige ydeevnen)‎ som størrelsesangivelse på ejendomme, og ikke tønder land eller hektar, som man gør i dag. Alt efter jordens ydeevne gik der to til tyve tønder land til en tønde hartkorn ‎(det vil sige rug og byg)‎. 1 tønde hartkorn = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album. «i»Hartkorn anvendtes oprindeligt som en omregningsenhed af fæstegårdenes landgildeydelser til hårdt korn ‎(rug eller byg)‎, men i forbindelse med indførelsen af matriklen blev det også brugt som benævnelse for gårdenes ydeevne. Fra omkring 1660 og frem til 1903 blev hartkorn således anvendt som grundlag for ejendomsbeskatningen.«/i»

Der kan sikkert uddrages noget om dens varierende størrelse ‎(udstykninger)‎ gennem nedenstående oplysninger fra VLK's materiale:
«sup»
«/sup»Gl. hrtk.: parcel fra til Lille Ballem kaldet Toften - 1 Skp. 2 Fdk. 1/4 Alb. - 1813
- matr. nr. 6: - 2 Td. 3 Skp. - 1804
- matr. nr. 6: - 2 Td. 2 Skp. 1 Fdk. - 1816
- matr. nr. 6a: - 2 Td. 2 Skp. 1 Fdk. 1 1/4 Alb. - 1839
- matr. nr. 6a: - 2 Td. 0 Skp. 0 Fdk. 1 Alb. - 1844
Skovskyld: matr. nr. 6a: - 1 6/7 Alb. - 1804, 1839
- matr. nr. 6a: - 12 Alb. - 1844
Gl. skat:«tab»matr. nr. 6a: - 13 Rbd. 81 Sk. - 1844«tab»«tab»

Ny hrtk.: matr. nr. 6a-04: - 2 Td. 3 Skp. 2 Fdk. 2 Alb. - 1844
- matr. nr. 6a-04: - 1 Td. 6 Skp. 3 Fdk. ½ Alb. - 1856, 1866
- matr. nr. 6a-04: - 1 Td. 6 Skp. 0 Fdk. 1 1/4 Alb. - 1924
- matr. nr. 6d-04: - 0 Td. 0 Skp. 1 Fdk. 2 1/4 Alb. - 1856, 1866
- matr. nr. 6az-04: - 2 3/4 Alb. - 1924
«tab»«tab»«tab»
Tiender:«tab»Konge-, Kirke-, Korn- og Kvægtiender

Mose: Et tørveskifte i Store Balle mose sydvest for matr. nr. 10a, Kærgaard, Balle Kirkeby.

Eng: Ved Vester Færgebæk ‎(Alderslyst)‎

Udstykning:«tab»matr. nr. 6c, Viborgvej 77 frastykkes 1835 fra Jens Pedersen til hans bror Anders Pedersen
matr. nr. 6b frastykket inden 1844 til Peder Jensen ‎(mon det er til Jens Pedersens ældste søn - Peder Jensen?)‎
matr. nr. 6e, en parcel til Købmand Hansen 29.4.1878 ‎(læst 10.5.1778)‎
matr. nr. 6f, en parcel
matr. nr. 6g, en parcel ‎(læst 7.1.1879)‎

Hvor mange tdr. land skulle der så til 1 td. hartkorn i Balle? Det ved jeg ikke præcist, men det må have ligget i den høje ende - der hvor 1 td. hartkorn svarer til 10-20 tdr. land. For i bogen om Balle sogns historie beskrives jorden i Balle by i forbindelse med hartkornsansættelsen som: en sjettedel af jorden som "middel", halvdelen som "skarp" og resten som "ond" jord. I øvrigt anvendte man det ældgamle tomarks-driftssystem ‎(og ikke vangebruget)‎, hvor man i en længere årrække dyrkede det samme stykke jord, for derefter at lade det hvile nogle år, mens man tog et andet areal i brug. Sædskiftet var således, at jorden blev gødet og tilsået i fire år: første år med byg, andet år med rug, tredje og fjerde år med havre. Herefter hvilede jorden i tre år, før den atter blev taget i anvendelse. Hviletiden burde have været længere, men man var i stærkt bekneb med engarealer i Balle by, og det kneb med at skaffe nok hø og halm til vinterfoder, i tørre somre tyede man til skovene for at bjerge løv til erstatning af hø og halm.

Hartkornsansættelsen for den del af gården/jorden, Jens Pedersen købte i 1803/1804, var 2 Td. og 3 Skp. Men om det så var "middel", "skarp" eller "ond" jord, han købte, vides ikke. Det nærmeste, jeg kan komme det, er, at det må have været et sted mellem 23 og 46 tdr. land!

I 1816«tab» udlejede Jens Pedersen et Moseskifte.
Adkomst: Lejekontrakt til Claus Møller og Søren Mortensen af 11.11.1816. Læst 23.12.1816 på Tørveskifte i Store Balle mose - 60 Rbd.

«b»Lejekontrakt«/b»

Imellem os underskrevne Jens Pedersen af Balle By og Husmænd Claus Møller og Søren Mortensen begge af Sinding Sålydende:
1. Jeg Jens Pedersen bortlejer fra mig og efterkommere Gårdens ejer til Claus Møller og Søren Mortensen begge af Sinding og deres en Tørveskifter som er min Gård tillagt i Stor Balle Mose, sydvest for Peder Ladefoged ved Balle By, for såvidt Skodtørv kan opgraves - Grund og Græsning undtaget.
2. Bemeldte Skifte nyder lejerne og efterkommere så længe der skæres Tørv, såvel som og fri kørsel til bemeldte Skifte når behøves og ligeledes fri plads til Tørvene.
3. Og da lejren i dag har betalt mig den akoderede lejeafgift med 60 Rigsdaler skriver Tresintyve Rigsbankdaler som er mig betalt og hermed Kridering, og der foruden betalt lejren 4 Skilling Årlig. Således er denne lejekontrakt af os begge indgået til velyggerlig efterlevelse hvilken vi alle med vores Hænders Underskrift vil bekræfte, samt fornævnte to Mænd med os til Vitterlighed for det underskrevne.
Skrevet i Sinding den 11. november 1816
Som bortlejere - Som lejere
Jens Pedersen - Claus Møller og Søren Mortensen
m.f.p. - m.f.p.
Til Vitterlighed: Søren Rasmussen - A. Kjellerup
Læst i Lysgaard og Hids Herreds Ret den 23. december 1816

‎(m.f.p. betyder med ført pen. D.v.s., hverken Jens Pedersen eller lejerne var i stand til at skrive)‎.
«i»Begrebet blev brugt, når en person, der ikke selv kunne skrive skulle undertegne officielle dokumenter. Det kunne være forloverattester i kirkebogen, fæste- eller skiftebreve el. lign. Det foregik ved, at en embedsperson førte underskriverens hånd med pennen. I de tilfælde, hvor der blev gjort brug af ført pen er dette anført under underskriften med forkortelsen M.f.P.«/i»

1835 blev Jens Pedersen enkemand og samme år bortfæstede han en hedelod til sin bror Anders Pedersen:
Adkomst: Fæstebrev fra Jens Pedersen til en bror Anders Pedersen en hedlod, matr. 6c-04. Læst 11.12.1835.
Fæstebrevet er gengivet af VLK i ejendomshistorien vedr. Viborgvej 77, Balle.
I 1856 var ejendommens størrelse 0 Td. 4 Skp. 2 Fdk. 1/4 Alb. Og i 1931 var den på 16 Tdr. land. Området blev før 1900 kaldt Balle Nørremark. Vandet på Balle Nørremark var meget dårligt. På ejendommen her var der vand nok, men det lugtede ikke særligt godt, fordi det indeholdt ‎(indeholder)‎ kul/okker. Det var vist almindeligt at hente vand fra en dam ‎(nord for Damgården, hvor kreaturerne også drak)‎, og det hændte, at der smuttede en Dafnie med i drikkevandet.

SP20 fol 456 - «b»Fæstebrev - «/b»Nr. 9, 11. december 1835
Jeg underskrevne Selvejergaardmand Jens Pedersen af Balle bortfæster hermed til min broder Anders Pedersen paa hans og Hustru Berthe Marie Madsdatter Livstid den min eide og iboede Gaard i bemeldte Balle tilligende og tilhørende Hedelod paa følgende Vilkaar.
1. Fæsteren betaler i aarlig Afgift til Ejeren 5 Rigsdaler Sølv som erlægges hvert aars 1. november.
2. Fæsteren svarer ingensomhelst Skatter af det bortfæstede uden forsaavidt de tildelte byrder angaar.
3. Fæsteren erholder til ejet Brug aarlig ret til Tørveskær i den til Gaarden hørende Sømose, kaldet Bredmose.
4. De paa Hedelodden opførte Bygninger holder Fæsteren i forsvarlig Stand.
5. Fæstereb svarer ubgeb Tiender af de til Gaarden tildelte Konge- Kirke- Korn- og Kvægtiender, hvorimod han svarer til Præst, Degn og Skoleholder, hvad der af Ejendommen aarlig bør svares.
6. Fæsteren maa ikke bortføre Straa, Hø eller Gødning fra Ejendommen, men det bliver alt at fortærer og «tab»anvende paa den, ligesom han og skal være pligtig at dyrke og drive Jorden forsvarlig.
Denne Kontrakt bekræftes med Parternes Underskrift.
Skrevet paa Dalsgaard den 5. december 1835
Jens Pedersen - Anders Pedersen
M.f.P. - M.f.P.

‎[Om denne bortfæstning har VLK indsamlet en selvstændig ejendomshistorie: "Viborgvej 77, Balle". Da detaljerne herfra ikke har den store betydning i forhold til Jens Pedersens historie, skal her kun fremdrages nogle generelle forhold, som også kan være interessante i forhold til "moderejendommen" Ballelund. Før år 1900 blev området kaldt Balle Nørremark. Vandet på Balle Nørremark var meget dårligt. På ejendommen her var der vand nok, men det lugtede ikke særlig godt. (Omkr. 1930'erne)‎ På naboejendommen hos Arne Skov var de om sommeren ofte uden vand, så de måtte hen vand hos Johannes Balle, men Skov's børn ville ikke vaskes i det ildelugtende vand. Kirstine Balle fortalte da Inger Skov, at de selv hentede vand i dammen hos Arne Skov, som de vaskede sig i, når de skulle være fine eller skulle have vasket hår. Vandet i dammen var det samme, som kreaturerne drak af. Grunden til at vandet ikke var godt var, at det overalt på Balle Nørremark indeholder kul/okker]

Jordloddet/ejendommen matr. nr. 6c blev i 1855 solgt af Jens Pedersens søn, Rasmus Jensen, til Rasmus Pedersen Siim.

I 1837 solgte Jens Pedersen ejendommen til sin søn Rasmus Jensen, der var hans 2. søn. Det kan måske undre, hvorfor det ikke var den ældste søn, Peder Jensen Foged, som overtog ejendommen - det var trods alt det mest almindelige, at det var ældste søn, som førte slægtsgården videre. Mit bud er, at ældste søn Peder allerede var veletableret, idet han var blevet gift i 1832 og i den forbindelse sandsynligvis havde overtaget svigermoderens husmandssted.

Adkomst: Skøde til Rasmus Jensen, søn af Jens Pedersen, 14.10.1837. Læst nr. 8, 5.4.1839 Pris 700 Rbd.

Da Jens Pedersen solgte gården til sin søn Rasmus Jensen var det med alt undtagen:
Et Standuhr, et blåmalet Bord, en Træstol, en Ildtang, en stor Jerngryde, to mindre ditto, en liden Messing Kjeddel, en Ølfjerding, en Messing lysfad, et Lysfad, en Økse, en Hjulbør, en Grave og en Lyngspade, en Rive, en Høle med Drage og Kroge, en Fork, min Seng og en jern Bilæggerovn.

Efter overdragelsen af gården til sønnen boede Jens Pedersen på aftægt hos sin søn og svigerdatter, og det er her, han findes ved folketællingerne i 1840 og 1845.

‎(I forbindelse med min forskning, har jeg erfaret, at det var gården Ballelund, det drejede sig om)‎.
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv:
Peder Andersen 45 gift mand bonde og gaardbeboer
Johanne Jensdatter 46 gift hans kone
Jens Pedersen 15 deres barn
Anders Pedersen 8 deres barn
Kirsten Pedersdatter 4 deres barn

Lægdsrullerne starter først fra 1788, hvor stavnsbåndet officielt blev afskaffet. Stavnsbåndet blev officielt indført for at skaffe nok nationale soldater, og det var herremændene, der bestemte, hvem der skulle stille som soldat. Fra 1764 var tjenestetiden 12 år. Til daglig passede "soldaterne" deres normale arbejde, men søndag efter søndag skulle de stille til eksercits og våbentræning ved kirken. Stavnsbåndet blev ganske vist officielt afskaffet 1788, samtidig smeltede landmilitsen efterhånden sammen med den hvervede hær, men overgangsfasen strakte sig frem til omkring 1800. Med militærtjeneste fulgte vist nok noget med livslang fritagelse for personlige skatter.«i»
«/i»Frem til 1848 bestod hæren, opdelt i forskellige nationale regimenter, udelukkende af soldater rekrutteret fra bondestanden ‎(ugifte karle og husmænd)‎, herunder mænd, der var flyttet til byen fra landet. I perioden 1788-1808 blev de optaget i rullen ved fødslen, og stod der til de blev 36 eller til de blev slettet af en eller anden årsag. Man kunne fx få frihedsbrev, hvis man købte eller fæstede en gård, hvilket nok er tilfældet med Jens Pedersen, idet han ikke findes i 1804 rullen og skulle have stået her til 1809. «i»

«/i»Første gang, man finder ham, er i Hovedrullen 1789 for Silkeborg amt i Lægd nr. 23 ‎(= Balle sogn)‎. Opslag 254.
Her har faderen Peder Foged to sønner nævnt.
14. Jens, født i Gødvad, 15 år, opholder sig hjemme.
15. Anders, født i Gødvad, 9 år, opholder sig hjemme.
Dette gentager sig i de efterfølgende ruller til og med 1800. I 1804 rullen, står kun broderen Anders nævnt. Dog ændres selvfølgelig alderen, og på et tidspunkt kommer der også højde angivelse på.
Jens ender således på en sluthøjde på 66½ tomme = ca. 169 cm.
‎(Broderens sluthøjde bliver 64½ tomme = ca. 164 cm.
I hovedrullen 1795 for Århus amt, lægd nr. 60 (= Balle sogn)‎. Opslag 241, kan man se, at Jens skulle være indkaldt i 1796 og i senere rulle fremgår, at han var rekrut i 2. jyske regiment. Ved FT 1801 bor han hjemme hos forældrene og er nationalsoldat, dvs., at han har tilhørt "landmilitsen", som passede deres daglige arbejde på gårdene, men lejlighedsvis skulle stille til eksercits og våbentræning.
I hovedrullen 1800 Århus amt, opslag 243.
Er hans navn overstreget, og der står noget med september 1804, sandsynligvis at han udtræder på det tidspunkt, og han er da heller ikke at finde i 1804 rullen. Dette passer meget godt med, at han købte sin fars fæstegård til selveje omkring det tidspunkt.

Som nævnt ved FT 1787 vides, at det var gården Ballelund.
nr. 13.
Peder Andersen, mand, 59, i første ægteskab, bonde og gårdbeboer.
Johanne Jensdatter, hans kone, 59, i første ægteskab.
Jens Pedersen, hans barn, 28, national soldat.
Kirsten Pedersdatter, hans barn, 16.
Johanne Pedersdatter, hans barn, 14.

Trolovet 26. august 1804 ungkarl Jens Pedersen af Balle og pigen Maren Hansdatter af Kjersgaard. Forlovere var: Jens Sund fra Balle og Kristen Winther fra Øster Bording. Viet 6. oktober 1804 i Balle Kirke.

Ballelund. Matr. nr. 6a, Balle - Balle Kirkevej.
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv:
Jens Pedersen 61 Gift Gaardmand
Maren Hansdatter 51 Gift Hans kone
Johanne Marie Jensdatter 17 Ugift Datter
Marianne Jensdatter 13 Ugift Datter
Jens Peter Christensen 16 Ugift Tjenestekarl

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: «b»
«/b»Rasmus Jensen 29 Gift Gaardmand
Inger Marie Nielsen 26 Gift Hans Kone
Mariane Rasmussen 2 Ugift Datter
Jens Pedersen 67 Enkemand Mandens Fader som af ham forsørges
Jens Sørensen 20 Ugift Tjenestekarl

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Rasmus Jensen 35 Gift Gaardmand Balle sogn
Inger Marie Nielsen 29 Gift hans kone Sejling sogn
Mariane Rasmussen 7 Ugift deres datter Balle sogn
Jens Rasmussen 4 Ugift deres søn Balle sogn
Jens Pedersen 73 Enke‎(mand)‎ Husfaderens fader der af ham forsørges Gjødvad sogn
Marie Christensen 23 Ugift Tjenestepige «tab»Balle sogn

23-02-1834. Balle kirke. Søn Peders søns dåb. Jens Pedersen.
04-05-1834. Sejling kirke. Datter Johannes datters dåb. Marie Jensen.
12-09-1836. Balle kirke. Søn Peders søns dåb. Anders Pedersen.

Død 14. januar 1848. Begravet 23. januar 1848.
Jens Pedersen /Foged/.
Enkemand, aftægtsmand i Balle. Død af alderdom.
74 år.

Navnet på afdøde: Jens Pedersen Fager ‎(nok en fejlskrivning for Foged!)‎.
Ingen ægtefælle nævnt ‎(han var jo også enkemand!)‎.
Dato for skiftet = 6/12-1848. Dødssted: Balle. "Skifteret": Lysgaard - Hids, Viborg. Noteret: side 215b/for perioden 1843-1849/mikrofilm 053904. Yderligere oplysninger: Book 14, Journal # 11b.

Har opgivet 2017 at finde skiftet i de indscannede dokumenter, det må vente til "pensionisttilværelsen".